The Strokes har delt en ny musikvideo til ‘Lonely in the Future’, og den går ikke stille med dørene. I videoen bruger bandet Spitting Image-dukker til at rette satiren mod Elon Musk, Jeff Bezos, Rupert Murdoch og den bredere milliardærklasse.
Videoen er lavet til nummeret fra ‘Reality Awaits’ og lægger sig bevidst op ad Genesis-videoen til ‘Land Of Confusion’. Her bliver The Strokes selv forvandlet til dukker, mens videoen samtidig bruger karikerede kendisfigurer til at kommentere på sociale og politiske forhold.
Det er endnu et samarbejde mellem The Strokes og instruktør Warren Fu, som tidligere har lavet videoer med bandet til ‘You Only Live Once’, ‘Taken for a Fool’ og ‘Under Cover of Darkness’. Ifølge NME er videoen desuden skabt sammen med Spitting Image-holdet bag de berømte dukker.
Satire med Musk, Bezos og Murdoch i centrum
Videoens mest direkte stik går til tech- og mediemagten. Elon Musk og Jeff Bezos bliver blandt andet vist kyssende, mens Mark Zuckerberg holdes væk med en taser. Senere samles figurerne for at fejre “the end of the world”.
Rupert Murdoch fremstilles som en figur, der ændrer medieoverskrifter for at fremme sine egne ideologier. Andre indslag viser Greta Thunberg i fængsel, mens musikskribenten Anthony Fantano bruges i en mere intern joke, hvor han kalder Bach “not good” og Stanley Kubricks ‘2001: A Space Odyssey’ “immensely boring”.
Den del peger tilbage på den offentlige gnidning mellem Julian Casablancas og Fantano. NME bemærker, at Fantano tidligere har kaldt Casablancas’ sideprojekt The Voidz for “not good” og givet ‘Reality Awaits’ karakteren 3/10.
Nik til både Genesis og The Strokes’ egen historie
Det oplagte referencepunkt er Genesis’ ‘Land Of Confusion’, men videoen nøjes ikke med at låne dukkegrebet. Den bruger også formatet til at samle en række billeder, der både kommenterer samtiden og peger tilbage på The Strokes’ egen visuelle historie.
Bandet optræder selv i dukkeskikkelse, og videoen rummer henvisninger til ‘Last Nite’, ‘You Only Live Once’ og ‘Reptilia’. Der er også et nik til gruppens koncert i MTV2’s ‘$2 Bill’-serie fra 2002.
Blandt de øvrige figurer i videoen er Lou Reed, som Julian Casablancas flere gange har fremhævet som en vigtig inspirationskilde for The Strokes, samt producer Rick Rubin, der arbejdede med bandet på deres seneste album.
Kommer lige efter tv-optræden med de nye sange
Udgivelsen af ‘Lonely in the Future’-videoen kommer kort efter, at The Strokes spillede både ‘Lonely In The Future’ og ‘Going Shopping’ på Saturday Night Live. Ved den optræden dukkede Walton Goggins overraskende op under sidstnævnte nummer.
Det hænger sammen med, at Goggins også medvirkede i videoen til ‘Going Shopping’. Hvor ‘Lonely in the Future’ spejler Genesis, var den video bygget som en hyldest til Paul Simons ‘You Can Call Me Al’, hvor Goggins overtog den rolle, Chevy Chase havde i originalen fra 1986.
Det siger også noget om, hvor The Strokes befinder sig lige nu: et band, der tydeligvis har lyst til at lege med popkulturelle referencer, men også bruge dem til at sætte en skarpere tone end tidligere. Satiren i den nye video er ikke subtil, men den er heller ikke tilfældig. Den placerer bandet midt i en samtale om magt, medier og tech-oligarker.
Et band i aktivitet – også uden Nick Valensi på scenen
Videoen lander i en periode, hvor The Strokes har været usædvanligt synlige. Ifølge NME har bandet netop afsluttet deres første fulde headline-turné i Storbritannien og Irland i mere end to årtier, blandt andet med to aftener i Londons O2 Arena samt koncerter i Newcastle, Manchester og Dublin.
Turnéen er samtidig blevet gennemført uden guitarist Nick Valensi, som i maj meldte ud, at han tager en midlertidig pause fra bandet. På turnéen er han blevet afløst af Steve Schiltz fra Longwave.
Sidste måned dukkede Valensi dog op med Duran Duran i Paris, og Julian Casablancas har ifølge NME sagt, at guitaristen vil være tilbage på scenen med The Strokes “soon”.
Den nye video føles derfor ikke som et løsrevet bonusklip, men som endnu et tegn på et band, der er i bevægelse og stadig har appetit på at kommentere verden omkring sig – denne gang med latexansigter, sort humor og et meget tydeligt sigte mod toppen af magtpyramiden.
