Bono lægger ikke længere skjul på, at U2’s mest omdiskuterede albumlancering var en fejlbedømmelse. I et nyt interview med The New York Times siger frontmanden, at bandets automatiske distribution af Songs of Innocence til millioner af iTunes-konti i 2014 ganske enkelt gik for langt.
Det var ellers tænkt som et spektakulært samarbejde mellem et af verdens største bands og et af verdens største techfirmaer. Albummet blev lanceret gratis som led i en aftale med Apple. Problemet var bare, at albummet ikke blot blev tilbudt gratis – det dukkede op i folks musikbiblioteker uden varsel.
Den detalje gjorde hele forskellen. For det, der på papiret lignede en generøs gave, blev i praksis opfattet som et digitalt overgreb af mange brugere. Reaktionen var så voldsom, at Apple efterfølgende måtte lancere et særligt værktøj, så folk kunne fjerne albummet fra deres enheder igen.
Et stunt, der blev større end musikken
Til The New York Times siger Bono, at de eksperimenterede. Ifølge ham var tanken at se, om Apple eller en anden virksomhed kunne betale for musikken og derefter distribuere den. Han tager samtidig selv ansvaret for beslutningen og siger, at han gik for langt.
Diskussionen om musikkens værdi var alt andet end teoretisk. U2 forsøgte ikke bare at lancere et album, men også at teste en idé om, hvem der egentlig skulle betale for adgang til musik.
Det ændrer dog ikke ved, at selve udførelsen ramte helt skævt. Når musik bliver placeret direkte i folks private bibliotek uden samtykke, flytter man sig fra markedsføring til indtrængen. Det var præcis derfor sagen blev så symbolsk: ikke kun for U2, men for hele forholdet mellem techplatforme, kunstnere og brugere.
Bono har sagt det før – men timingen er ny
Bono har tidligere fortrudt stuntet. Han beskrev det allerede efterfølgende som en “gross invasion”, og i sine senere refleksioner sammenlignede han det med at stille en flaske mælk i folks køleskab, selv om de ikke havde bedt om det. I sin erindringsbog Surrender: 40 Songs, One Story fra 2022 kaldte han det også et tilfælde af, at han selv gik for langt, selv om intentionen var at sætte fokus på, hvor lidt de fleste musikere bliver betalt.
Det nye er derfor ikke kun selve indrømmelsen, men tidspunktet. U2 står nemlig foran en ny albumcyklus. Bandets kommende album Carnaval De Luz udkommer ifølge bandets egne kanaler 13. november og bliver deres første album med nyt materiale siden Songs of Experience fra 2017.
Når Bono nu igen åbner den gamle sag, er det svært ikke at se det som en del af en bredere genintroduktion af bandet. U2 er på vej tilbage med nye sange og nye turnéplaner.
U2 er tilbage i bevægelse
Bandet har allerede sendt singlerne Silencio og The Greatest Show On Earth ud som appetitvækkere til det nye album. Samtidig er de første datoer på en verdensturné i 2027 blevet offentliggjort med koncerter i Mexico, Brasilien og Argentina.
Det bliver U2’s første større liveaktiviteter siden Sphere-residencyen i Las Vegas sluttede i 2024. Turnéen bliver samtidig den første i fuld skala siden Sphere-residencyen og markerer Larry Mullen Jr.s tilbagevenden efter operation.
At bandet samtidig er sat til at spille en intim koncert i London i samarbejde med BBC, peger også på et mere fokuseret comeback end bare endnu en stadionmeddelelse. Der er en tydelig vilje til at styre fortællingen selv denne gang.
En sag, der stadig hænger ved
Guitarist The Edge har i samme omgang indtaget en mindre angrende position og peget på, at risici og fejl er en del af et bands arbejdsliv. Den holdning er musikalsk set let at forstå. U2 blev trods alt verdensnavn ved netop at tænke større end de fleste af deres samtidige.
Men Songs of Innocence-sagen hænger ved, fordi den ramte noget mere grundlæggende end smag. Folk blev ikke bare irriterede over et U2-album. De blev irriterede over, at valget blev taget fra dem.
Det er også derfor historien stadig er interessant i dag. Ikke som en gammel internetjoke, men som et tidligt eksempel på den konflikt, der siden kun er blevet større: Hvem ejer adgangen til kultur, og hvor går grænsen mellem distribution, dominans og brugerens ret til selv at vælge?
U2 forsøger nu at skrive næste kapitel med ny musik i stedet for gammel skade. Men når Bono igen siger højt, at han gik for langt, er det også en erkendelse af, at selv et band på U2’s størrelse ikke kan tvinge sig ind i folks lytning og bagefter forvente taknemmelighed.
